Om gudstjenesten

Hver søn- og helligdag er der gudtsjeneste i Kildevældskirken. Når tjenesten ligger om formiddagen, bliver den typisk kaldt for højmessen og er folkekirkens standardgudstjeneste. Derudover kan man i kirkens regi finde et udvalg af andre gudstjenester, for eksempel  aften-, børne- og meditationsgudstjenester.

En gudstjeneste er bygget sammen af en liturgi, det vil sige forskellige dele, såsom hilsen, bøn, læsninger, prædiken, velsignelse og ikke mindst salmer. Desuden indeholder en gudtsjeneste altid nadver og kan indeholde dåb, som er Den Danske Folkekirkes særlige højtidlige elementer. 

Gudstjenestens liturgi har små lokale variationer, men tanken er, at lige meget hvor man deltager i en højmesse i Danmark, så har den nogenlunde samme form.

I gudstjenesten bliver der læst forskellige læsninger, og det er bundet op på et system der hedder 1. og 2. tekstrække. 1. tekstrække følger søn- og helligedage i ulige år og 2. tekstrække følger søn- og helligedage i lige år. Det betyder at præsten er bundet på faste tekster på faste søn- og helligedage, og det er disse tekster, som ligger til grund for præstens prædiken.

Salmerne der synges til en gudstjeneste vælges i forberedelsen til søndagen af præsten og afstemmes efterfølgende med organisten, som vælger korsatser/motet.

Kommende gudstjenester