21/09/2026 0 Kommentarer
Udfyldningsvalg - stil op til menighedsrådet
Udfyldningsvalg - stil op til menighedsrådet

I år er der valg til menighedsrådet ved Kildevældskirken. På valgforsamlingen tirsdag den 15. september blev der lavet en kandidatliste, der, hvis der ikke bliver indleveret andre lister, er valgt.
Den valgte kandidatliste består af ni navne, men ifølge loven skal den bestå af ti navne.
Derfor indkaldes der hermed til udfyldningsvalg - eller ekstraordinær valgforsamling - i kirkens krypt. Her skal der vælges det sidste navn til kandidatlisten samt en række suppleanter.
Dagsorden for udfyldningsvalget
1. Velkomst ved valgbestyrelsen.
2. Valg af dirigent.
3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.
4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
5. Kandidaternes egen præsentation.
6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.
8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af den ekstraordinære valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.
12. Eventuelt.
Kommentarer