Kirken har sin faste rytme med de store og små højtider som faste holdepunkter. Den længstvarende tid er sjovt nok også den mest ukendte. Trinitatistiden hedder den og strækker sig fra søndag efter pinse til søndagen før sidste søndag i kirkeåret, der falder ugen før første søndag i advent. 

Den første søndag i perioden hedder Trinitatis søndag, og derefter følger så 21-26 trinitatissøndage. Antallet afhænger af, hvornår påsken falder. I år fejrede vi påske sent, så her får vi kun 22. trinitatissøndage. Som en indskudt bemærkning i trinitatistiden ligger allehelgen. Dagen har sit helt eget navn i kirkeåret og overtager derfor pladsen fra den aktuelle trinitatissøndag. Derfor er der ikke i år en 20. søndag efter trinitatis, da rækkefølgen hedder 19. søndag efter trinitatis, allehelgen, 21. søndag efter trinitatis ... 

Trinitatis betyder treenighed på latin, og trinitatis søndag er da også en festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Efter trinitatis søndag følger så sommeren og efteråret, hvor der ikke levnes plads til den store festivitas. Trinitatis kaldes da kirkens hverdag eller det festløse halvår, for selvom vi i perioden både har sankthans og høstfester er den også kendetegnet ved ikke at byde på én eneste helligdag. 

Tekst Bo Nygaard Larsen