Mange flere forårssange i krypten

Mange flere forårssange i krypten

Mange flere forårssange i krypten

# Nyheder

Mange flere forårssange i krypten

Foråret har bidt sig fast trods periodiske udsving med lave grader og vældige vinde. Men i Kildevældskirken insisterer på lyset og varmen, og vi gør det med stil og sang.

Således fortsætter vores faste arrangement Fællessang i krypten ufortrødent på fredage i lige uger. De kommende gange er det fredagene 1., 15. og 29. maj - altid kl. 15.00.

»Fællessang i krypten er et af kirkens faste arrangementer, som menigheden har taget godt imod. Det er der mange grunde til. Den første er naturligvis, at mange kan lide at synge og at synge sammen. Den anden er, at vi gennem vores salme- og sangskat kan synge os gennem hele året, alle årstider og alle sindsstemninger,« siger organist Stefán Arason, der står bag arrangementet.

Han fortsætter:
»For mange sætter sangen ord på det, man måske ikke selv helt kan formulere. Dermed bliver sangen en talsmand for den enkelte, ja, nærmest en samtalepartner, for den gode salme og den gode sang skal netop få os til reflektere og sætte os selv ind i en dybere sammenhæng.«

Fællessang i krypten er dynamisk, så man kan komme fra gang til gang, som det nu passer ind i ens andre planer. Og så er det ganske gratis at komme og synge med.


Tekst Bo Nygaard Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed