02/05/2025 0 Kommentarer
Kirkerne ringer for befrielsen
Kirkerne ringer for befrielsen
# Nyheder

Kirkerne ringer for befrielsen
Der bliver masser af klokkelang, når landets folkekirker mandag den 5. maj kl. 12.00 ringer for at fejre 80-året for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. I alt vil kirkerne, herunder naturligvis Kildevældskirken, ringe i et kvarter på den store festdag.
Det er kirkeminister Morten Dahlin (V) og folkekirkens biskopper, der opfordrer til at fejre 80-året på denne måde - præcis som daværende kirkeminister Marianne Jelved (B) gjorde det i 2015 i forbindelse med 70-året.
Under besættelsen fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 havde kirkerne en særlig betydning for den danske befolkning. Og derfor var det også naturligt, at kirkerne ringede om morgenen den 5. maj 1945 for at fejre krigens afslutning.
»Kirkerne var under besættelsen et frirum, et sted hvor man kunne søge håb og trøst, selv i de mørkeste tider, siger Morten Dahlin og fortsætter:
ÁVi lever i en tid, hvor der er brug for håb og samhørighed. Hvor vi minder hinanden om, at selv i svære situationer er der muligheder for at komme styrket ud på den anden side.«
Morten Dahlin vil selv være tilstede i tårnet i Københavns Domkirke på dagen, hvor han vil få klokkerne til at ringe.
Tekst Bo Nygaard Larsen
Kommentarer