26/05/2025 0 Kommentarer
Kildevældskorets sommerkoncert
Kildevældskorets sommerkoncert
# Nyheder

Kildevældskorets sommerkoncert
Kærlighed, sommer og glæde. Sådan lyder overskriften, når Kildevældskoret onsdag den 4. juni kl. 19.00 holder sommerkoncert i Kildevældskirken.
»Selvom vi lever i en urolig tid, er der masser at skønne på. Og det udtrykker vi i sang ved denne koncert, hvor vi hylder kærligheden, sommeren og glæden. Denne skønne treenighed skal ingen tage fra os,« siger organist og korleder Stefán Arason, der ser tilbage på endnu et godt halvår med Kildevældskoret.
»Det er populært at synge med i koret. Til nogle øveaftener kommer der næsten 80 sangere, og det er kun en fornøjelse at stå i spidsen for disse sangglade mennesker,« siger Stefán Arason.
Med koncerten går koret på sommerferie. Første gang efter ferien er onsdag den 27. august kl. 19.30.
Ved koncerten medvirker også et sammensat band bestående af Simon Rabenhøj, guitar, Tobias Dall Mikkelsen, bas, Nikolaj Dall Mikkelsen, trommer, og Stefán Arason, tangenter og korledelse.
Der er gratis adgang.
Tekst Bo Nygaard Larsen
Kommentarer