Kildevældskoret synger Eurovision

Kildevældskoret synger Eurovision

Kildevældskoret synger Eurovision

# Nyheder

Kildevældskoret synger Eurovision

Det hele bliver så yndefuldt som en dansevise, så smuk som et stjerneskud. Så poetisk som det magiske rum under stjernerne på himlen, og så bekræftende, når to mennesker rører hinanden og skaber bare en lille smule fred ...

Der står primært sange fra Eurovision Song Contest - eller blot Eurovison - på programmet, når Kildevældskoret onsdag den 3. juni kl. 19.00 giver sommerkoncert i Kildevældskirken og dermed slutter denne halvsæson af.

»Eurovision betyder til stadighed meget for millioner af mennesker, ja, hvis ikke milliarder. Gennem årtierne har vi nynnet, skrålet og sunget med på de bedste af de bedste af sangene, og selv dem, der ikke blev spået nogen fremtid, får nyt liv og nye fans igen. Det er derfor ikke underligt, at konkurrencen har haft stor betydning for den europoæiske sangforståelse, og det er præcis det, vi hylder ved denne koncert,« siger Stefán Arason, organist ved Kildevældskirken og leder af Kildevældskoret.

Han har været en tur i Eurovisions og DRs store arkiv og fundet fem sange, som Kildevældskoret vil synge ved koncerten. Det er:

Dansevise - fremført af Grethe Ingmann og Jørgen Ingmann ved Eurovision i 1963. Sangen vandt som den første danske nogensinde.

Rør ved mig - fremført af Lecia & Lucienne i 1973. Sangen er en oversættelse af  
Eres Tú, som Mocedades og Spanien fik en andenplads med ved Eurovision i 1973.

En smule fred - en dansk oversættelse af Ein bißchen Frieden, som Nicole og Tyskland vandt Eurovision med i 1982.

Under stjernerne på himlen - Tommy Seebachs bidrag til Eurovision i 1993, og som hans søn, Rasmus Seebach, sidenhen har givet nyt liv og skaffet endnu flere fans.

Smuk som et stjerneskud - Brødrene Olsens sang, der med den engelske oversættelse Fly on the Wings of Love strøg helt til tops ved Eurovision i 2000.

Ved koncerten bliver Kildevældskoret bakket op af et rytmisk band bestående af 
Simon Rabenhøj, guitar, Tobias Dall Mikkelsen, bas, Nikolaj Dall Mikkelsen, trommer, og Stefán Arason, korledelse og keyboard.

Der er gratis adgang. 


Tekst Bo Nygaard Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed