Giv et måltid mad til en hjemløs

Giv et måltid mad til en hjemløs

Giv et måltid mad til en hjemløs

# Nyheder

Giv et måltid mad til en hjemløs

Ved julens gudstjenester samler vi i Kildevældskirken ind til organisationen WeShelter, der tidligere hed Fonden Missionen blandt Hjemløse.

SMS teksten MÆT til 1245 og støt med 39 kroner
Støt et eller flere måltider på MobilePay 25240 
Overfør et beløb på konto 9570-0009001859

Siden 1893 har organisationen kæmpet for at skabe bedre liv for mennesker i hjemløshed og udsathed i Danmark. Den blev grundlagt af skolebestyrer Napoleon Bang i København, oprindeligt under navnet Faldne Mænds Redning, og er dermed en af Danmarks ældste hjælpeorganisationer. Napoleon Bang tilbød hjemløse et sted at sove for natten, et måltid mad og en gudstjeneste.

Trods skiftende navne er fundamentet det samme, som det altid har været, nemlig at vise værdien af den kristne næstekærlighed og med det menneskesyn, at ethvert menneske er værdigt.  

SMS teksten MÆT til 1245 og støt med 39 kroner
Støt et eller flere måltider på MobilePay 25240 
Overfør et beløb på konto 9570-0009001859

I dag kæmper WeShelter mod hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel. Det sker ved at tilbyde husly på organisationens herberger, give støtte og rådgivning og tilbyde positive fællesskaber ved hjælp af frivillige kræfter. Målet med WeShelters sociale arbejde er da også, at mennesker i udsatte positioner kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor de er værdige og kan træde ind i og bidrage til samfundets fællesskaber. 


Giv et måltid mad 
Du kan støtte på mange måder. For eksempel ved at donere penge til et måltid mad.  I WeShelters Sociale Madklubber bliver måltider tilberedt og nydt i fællesskab. Her inviterer organisationens frivillige udsatte og hjemløse til fælles indkøb, madlavning og borddækning. Der er plads til alle i køkkenet, også selvom dagsformen kun rækker til foldning af otte servietter.

For nogen er maden i madklubben det eneste varme måltid, de spiser i løbet af ugen. For andre er fællesspisningen den dag om måneden, hvor de taler med andre end dem selv.

SMS teksten MÆT til 1245 og støt med 39 kroner
Støt et eller flere måltider på MobilePay 25240 
Overfør et beløb på konto 9570-0009001859

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed