Fællessang i krypten med vinterens sidste stemninger

Fællessang i krypten med vinterens sidste stemninger

Fællessang i krypten med vinterens sidste stemninger

# Nyheder

Fællessang i krypten med vinterens sidste stemninger

Det er koldt, der ligger sne, og vejrmeldingerne byder sig nærmest dagligt til med løftet eller truslen om snestorme. Alene af den grund virker det underligt at skulle forholde sig til foråret.

Ikke desto mindre falder den første forårsdag den 1. marts. Dermed er det ved at være på tide at sige på gensyn til vinteren, også selvom den kolde og hvid tid skulle følge os med ind i marts. Det vil kunne mærkes, når der fredag den 20. februar kl. 15.00 igen er Fællessang i krypten.

»Fællessang i krypten får blandt andet næring af årstidernes kommen og gåen, og derfor vil vi denne gang så småt begynde at synge på gensyn til vinteren. Her vil der blandt andet blive lejlighed til at synge med på de vintersange, vi ikke fik sunget eller bare fik sunget for lidt,« siger organist Stefán Arason, der står for fællessangen.

Det er ganske gratis at være med, og det kræver ingen tilmelding.



Tekst
Bo Nygaard Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed