Der var engang, hvor en juleaftendsgudstjeneste var en stor nytænkning i folkekirken. Vi skruer tiden tilbage til 1853 og en forsøgsordning, der siden er blevet nationalt samlingspunkt både i ånd og gerning.

Det er så svært at forestille sig en jule- aften uden kirkegang. Enten ved den fysiske tilstedeværelse, foran fjernsynet og DRs transmission hjemme i den pyntede stue eller blot i minderne. 

Gudstjenesten juleaften står da også som et nationalt ikon og samlingspunkt - og tilmed den dag på året, hvor der uden sammenligning kommer fleste i kirke. Sidste år offentliggjorde Kristeligt Dagblad en analyse fra Norstat. Den sagde, at 27% af danskerne agtede at gå i kirke juleaften, og sammenholdt med tidligere undersøgelser er det tal kun stigende.

Vi taler altså om, at går over én million mennesker gennem kirkedørene den 24. december. I Kildevældskirken var der til sidste års tre juleaftensgudstjenetser samlet 655 kirkegængere.

Et kirkeligt modspil til folkeligheden
Juleaften i kirken er dog en forholdsvis ny begivenhed. Jesus bliver født julenat, og derfor har det traditionelt været ved midnatstide, julenat eller juledag, fejringen har fundet sted. 

Men Peter Conrad Rothe og Johan Peter Emilius Hartmann ville det anderledes. De var henholdsvis præst og organist ved Vor Frue Kirke, Domkirken i København, og ikke mindst Rothe så med bekymring på, hvordan den folkelige jul med pyntede juletræer i hjemmene fyldte mere og mere på bekostning af det kristne budskab. Derfor ønskede han et kirkeligt modspil, og sammen med Hartmann opfandt han konceptet til en liturgisk juleaftensgudstjeneste. Der skulle ikke være så meget prædiken, men mere fokus på den gode stemning for at kunne skabe »den rette Form for Opbyggelsen.« 

Alt dette skriver mag.art. Peter Weincke indgående om i artiklen Hartmanns juleliturgi - liturgisk nytænkning i Vor Frue Kirke, der er trykt kirkens magasin fra december 2024. 

Den nye liturgi præsenterede Rothe for Kjø- benhavns Præstekonvent den 7. november 1853. Efter anbefaling af biskop J.P. Mynster godkendte kirke- og undervisningsministriet den 15. december 1853 forsøgsordningen, og blot ni dage senere blev landets første godkendte juleaftensgudstjeneste afholdt.

Det blev en succes, og formen, som Rothe og Hartmann havde udtænkt, blev hurtigt eksporteret til landets øvrige kirker. Men en officiel kirkedag blev juleaften først i 1992, da den nye ritualbog blev autoriseret. 


Tekst Bo Nygaard Larsen