02/07/2024 0 Kommentarer
Koncert med det islandske kor Staka
Koncert med det islandske kor Staka
# Nyheder
Koncert med det islandske kor Staka
Oplev en musikalsk blandet messe for kor, accordeon, cello og tværfløjte. Det sker, når det islandske kammerkor Staka med musikere lørdag den 26. marts kl. 16.00 giver koncert i Kildevældskirken.
I programmet har koret samlet forskellige værker for kor og instrumenter til en blandet musikalsk messe. Hør værker af blandt andre værker af Arvo Pärt, John Rutter, Gabriel Fauré samt korets egen islandske komponist, Finnur Karlsson.
Udover Skaka medvirker Tóra Vestergaard, dirigent, Flemming Viðar Valmundsson, accordeon, Hjörtur Páll Eggertsson, cello, Jónas Ásgeirsson, accordeon, og María Ösp Ómarsdóttir, tværfløjte.
Bag om koret
Staka er et blandet islandsk kammerkor, der arbejder i København. Koret blev etableret i efteråret 2004 og har siden afholdt mange koncerter i Danmark og udlandet. Derudover deltager Staka i indspilninger til film, i festivaller og officielle statslige arrangementer, samt stævner og koncerter i udlandet.
Staka består af cirka 20 sangere, hvoraf de fleste har sunget i kor siden de var helt unge, og mange har en sang- eller musikuddannelse bag sig.
Koret har et blandet repertoire og fokuserer især på nyere islandsk kormusik, da korets formål blandt andet er at repræsentere den islandske musikkultur i Danmark. Stakas dirigent er Tóra Vestergaard.
Læs mere på korets hjemmeside.
Billetprisen er kr. 100,-. For studerende er den kr. 75,-. Børn under 12 år har gratis adgang.
Kommentarer