02/07/2024 0 Kommentarer
Foredrag om politiets rolle under besættelsen
Foredrag om politiets rolle under besættelsen
# Nyheder
Foredrag om politiets rolle under besættelsen
Det handler om det danske politis rolle under besættelse, når professor Henrik Stevnsborg torsdag den 21. april kl. 19.00 holder foredrag i Kildevældskirkens krypt.
Politiets rolle under besættelsen er omtvistet, i særdeleshed fordi politiet blev et afgørende led i den danske samarbejdspolitik fra den 9. april 1940 og frem til det såkaldte Augustoprør den 29. august 1943, hvor den lovligt valgte danske regering ophørte med at fungere.
I kraft af denne politik samarbejdede politiet med de tyske besættelsestropper om blandt andet at bekæmpe den danske modstandsbevægelse og om at internere de ledende danske kommunister i juni 1941. Efter krigen blev politiets indsats under besættelsen gjort til genstand for nærmere undersøgelser i forbindelse med Retsopgøret, og der blev renset ud i politiet, både til bunds og til tops.
Henrik Stevnsborg er professor i politi og politiret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han forsvarede i 1992 sin doktorafhandling Politiet 1938-47. Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed.
Kommentarer