Masser af fællessang i kirkens krypt

Masser af fællessang i kirkens krypt

Masser af fællessang i kirkens krypt

# Nyheder

Masser af fællessang i kirkens krypt

Gå weekenden i møde med masser af sang. Sådan lyder tilbuddet fra Kildevældskirken, der fredag den 8. april kl. 15.00 igen inviterer inden for til den første omgang fællessang. Bag initiativet står organist Stefán Arason

»Det er sundt at synge, og det er livsbekræftende at gøre det sammen. Derfor begynder vi nu med noget, der forhåbentlig kan blive en tradition, hvor man ganske uforpligtende kan være med i fællessangen,« siger Stefán Arason og fortsætter:

»Generelt har vi altid holdt af fællessangen og fællesskabet omkring sangen. Det er ikke tilfældigt, at både salmebogen og Højskolesangbogen bliver flittigt brugt – og når de ikke bliver det, står de fortsat tydeligt i vores bevidsthed. Sangen er med til at forbinde os med hinanden, slægterne og historien.«

Ved fællessangen i Kildevældskirken vil der udelukkende blive sunget sange fra Højskolesangbogen. Inden pausen er der Stefán Arason, der har udvalgt sangene, mens der efter pausen vil være mulighed for at foreslå sange.

Frem til sommerferien er der planlagt fem gange fællessang. De andre datoer er fredagene 22. april, 6. maj og 20. maj. Alle gangene foregår det i kirkens krypt. 

»Fællessangen i Kildevældskirken ligger om fredagen. Det er den perfekte måde at gå ind i weekenden på,« siger Stefán Arason.


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen

 

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed