Det er måske hvidt derude. Det afhænger sådant lidt af vejret. Men sikkert er det, at Kyndelmisse slår sin knude, og det gør den hvert år den 2. februar. 

Vi har altså lige passeret denne dag, dens mening og ånd er stadig gældende her i første halvdel af februar.

Dagen har flere betydninger. I folkelig forstand markerer Kyndelmisse, at nu er halvdelen af vinteren gået. I en kristen sammenhæng udtrykker dagen Marias renselse, hvor hun tog den 40 dage gamle Jesus med i det jødiske tempel. Begge betydninger har med lyset at gøre, og Kyndelmisse er da også en fordanskning af det latinske Candalarum misa, der betyder Lysenes fest.

Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag ved den store helligdagsreform i 1770, men selv herefter forblev den en stor festdag i den katolske kirke. I de senere årtier har flere og flere folkekirker taget dagen til sig som en hyldest til lyset, der besejrer mørket. 

Folkeligt har dagen overlevet ikke mindst gennem sangen. Med Blichers Det er hvidt derude, Kyndelmisse slår sin knude og Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende bliver vi stadig mindet om den gamle helligdag, der, som Aakjær slutter af med, i gammel tid blot blev kaldt for Kjørmes Knud.

Tekst Bo Nygaard Larsen
Foto Colourbox