Fællessang i løbet af hele sommeren

Fællessang i løbet af hele sommeren

Fællessang i løbet af hele sommeren

# Nyheder

Fællessang i løbet af hele sommeren

Sang forener, og sangen går aldrig på ferie. Sådan lyder parolen fra Kildevældskirkens organist, Stefán Arason. Af samme grund fortsætter Fællessang i krypten sommeren igennem.

»Det er normalt, at kirken drosler ned for sine aktiviteter i sommermåneder, hvor folk har andre sysler. Men det har vist sig, at der her i Kildevældskirken er stor interesse for også at synge sammen, selvom solen brager ned. Derfor sender vi ikke fællessangen på ferie,« siger Stefán Arason.

Fællessang finder sted i kirkens krypt fredage i lige uger kl. 15.00. De nærmeste datoer er 16. og 30. juni, 14. og 28. juli samt 11. og 25. august

»Selvom sommeren åbner op for mange sociale arrangementer, er der ikke så megen fællessang, der knytter sig til denne varme årstid. Med undtagelse af søndagens gudstjenester og Sankt Hans synger vi nærmest ikke sammen om sommeren, og derfor er der mange skønne sommersange og sommersalme, vi ikke får sunget så tit, som vi burde. Men det råder vi bod på i krypten, når vi mødes til fællessang,« siger Stefán Arason.


Fællessang er populært
Det er anden sæson med dette sangarrangement i kirken, og Stefán Arason glæder sig over, at det er blevet en succes.

»Fællessang har altid været populært i folkekirken, men alligevel er jeg overrasket over, hvor godt tag den har her i Kildevældskirken. Det er en fornøjelse at møde op hver anden fredag og lede sangen for et fantastisk og sangglad publikum,« siger han.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.


Tekst Bo Nygaard Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed