Navnet er Brorson. Hans Adolph Brorson. Han er en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk kirkeliv, og hans salmer bliver stadig sunget flittigt. Men hvem var han, og hvad er det, hans salmer gør ved os.

»Med Brorson går vi tilbage til den tid, hvor kirken og det enkelte menneskes liv var anderledes end i dag, og hvor troen på Gud og hvordan man som kristent menneske skulle leve blev hyppigt diskuteret,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen. 

Brorson og pietismen
Hans Adolph Brorson blev født den 20. juni 1694 i Randerup i Sønderjylland og døde den 3. juni 1764 i Ribe. Han var ud af præsteslægt, og det lå da også i kortene, at han selv skulle gå den vej. Sammen med sine brødre, Broder og Nicolai, blev han grebet af pietismen.

»Pietismen opstod i kølvandet på ortodoksien med fokus på den bogstavelige sandhed og kirkens institutionaliserede lære. Pietismen lagde vægt på den personlige tilegnelse af kristentroen og fremhævede den inderlige omvendelse. Men også, og det var vigtigt, hvordan denne tro skulle vise sig i from livsførelse, i næstekærlighed og omsorg for vores medmennesker,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Selvom pietismen lagde vægt på både syndserkendelse, bod og fromhedsliv på en anden måde, end vi gør i dag, taler forestillingen om individets erfaring og følelser ind i vores tid, hvor vi er vant til at tænke meget individuelt og hvor vi i høj grad former vores eget trosliv, om man så må sige.«


Salmedigteren
Hans Adolph Brorson virkede flere steder i Jylland som præst. I 1729 kom han til den danske menighed i Tønder, og det var her, han begyndte at udfolde sin salmedigtning.

I 1732 udgav han sit første salmehæfte med titlen Nogle Jule-Psalmer/ GUD til Ære Og Christne-Siæle/ i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring til den forestaaende Glædelige Jule-Fest Eenfoldig og i Hast sammenskrevne. Kort sagt et julehæfte, der indeholder de nok så kendte salmer Mit hjerte altid vanker, Her kommer, Jesus, dine små og I denne søde juletid.

Ikke mindst sidstnævnte præciserer tydeligt, hvad pietismen er. På Brorsons tid var julen for mange rene druk- og ædegilder, som kirken ikke så på med milde øjne. Derfor så Brorson det nødvendigt at minde om, at man i julen kun måtte more sig på den rigtige måde:

I denne søde juletid
bør man sig ret fornøje,
og bruge al sin kunst og flid
Guds nåde at ophøje.

Stefán Arason er optaget af Brorsons salmedigtning og ikke mindst de melodier, som forskellige komponister har skrevet til teksterne.

»Melodierne, som vi normalt bruger til Brorsons salmer, er meget forskellige og kommer fra forskellige stilperioder i musikhistorien. Men jeg vil mene at de er slidstærke, da vi som sagt synger ofte hans salmer. Og gode er de. stadig kernerepertoire i vores kirker. Carl Nielsens melodi til Mit hjerte altid vanker er en af mine absolut yndlingsmelodier,« siger Stefán Arason og fortsætter:

»Det er en god melodi, hvis menigheden hurtigt kan lære og huske den. Hvis dens opbygning er logisk, og hvis den tåler at blive sunget meget. Men jeg synes også, at en melodi er god, hvis den har en skævhed, som gør, at man skal gruble lidt over den, en uventet drejning i harmonien eller rytme som gør den spændende og nytænkende. Og jeg glæder mig til at introducere mange af melodierne til Brorsons salmer.«

Inderligheden hos Brorson
I 1741 blev Brorson udnævnt til biskop i Ribe. En stilling, han havde til sin død. Som biskop havde han endnu større indflydelse på kirkelivet, og han står fortsat som den største pietistiske stemme i 1700tallet, både i Danmark og Norge.

»På aftenen vil jeg holde små oplæg om den kirkehistoriske periode, som pietismen opstod i. Vi vil se på, hvem Brorson var med en skildring af hans liv, hvad pietismen var og pietismens betydning for eftertiden – både religiøst og samfundsmæssigt. Vi skal synge nogle salmer af Brorson og se på det teologiske indhold, og vi får via hans salmedigtning et kig ind i et menneskes personlige tro og fromhedsliv,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Der er en inderlighed over Brorsons salmer, som jeg holder meget af. De er poetiske og maleriske med billeder fra både naturen og menneskelivet, som jeg tror, vi alle kan nikke genkendende til på en og anden måde.«

Brorsonsaftenen var den første i en række, hvor der er fokus på danske salmedigtere.

Tekst Bo Nygaard Larsen