Mette Locht: Få indflydelse i din kirke

Mette Locht: Få indflydelse i din kirke

Mette Locht: Få indflydelse i din kirke

# Nyheder

Mette Locht: Få indflydelse i din kirke

Der er brug for flere medlemmer af menighedsrådet ved Kildevældskirken. Over de seneste måneder er antallet af medlemmer, blandt andet på grund af fraflytning, faldet så meget, at der nu skal afholdes et suppleringsvalg. Det finder sted på tirsdag, den 21. marts, kl. 19.00 i kirkens krypt.

»Jeg håber, at der vil komme mange, og at der vil være nok, der vil stille et mandat til rådighed. Skal vi fortsætte med at have en god kirke, er det afgørende, at vi også har et fuldtalligt menighedsråd,« siger Mette Locht, der er formand for valgbestyrelsen.

Hun blev selv valgt ind i rådet i 2019.

»Jeg var fast kirkegænger og hjalp til ved kirkefrokosterne. Så jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe til endnu mere, hvis jeg også blev medlem af menighedsrådet. Og det blev jeg så, og det har jeg ikke fortrudt. At sidde i menighedsrådet giver mig indflydelse på, hvordan og hvornår kirken skal bruges til andet end kirkelige handlinger. I Kildevældskirken har vi da også et varieret kirkeliv med mange forskellige arrangementer, der tilmed er velbesøgte,« siger Mette Locht og fortsætter:

»Jeg får en god følelse, når jeg kan se, at menigheden gør brug af kirkens tilbud. På den måde er vi også med til at forebygge ensomhed. Kirken er et rum for stilhed og fordybelse, men også for menighedsudvekslinger og debatter. Det er man med til at få indflydelse på, man når man sidder i menighedsrådet.«


Tekst Bo Nygaard Larsen
Foto Selfie af Mette Locht

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed