9323,50 gange tak fra Kildevældskirken

9323,50 gange tak fra Kildevældskirken

9323,50 gange tak fra Kildevældskirken

# Nyheder

9323,50 gange tak fra Kildevældskirken

For første gang i en årrække deltog Kildevældskirken søndag den 8. marts i Sogneindsamlingen, som Folkekirkens Nødhjælp står bag. Og det blev en succes. Ikke færre end 9323,50 kroner blev der samlet ind. På landsplan blev der indsamlet 12,5 millioner kroner.

»Det er et ganske flot resultat, og jeg er imponeret over, hvor meget vi her i Kildevældskirken har rykket på kort tid,« siger Henrik Perle Jensen, der er indsamlingsleder og kasserer i menighedsrådet.

Det var ham, der tilbage i januar satte sig i spidsen for den lokale indsamling, og på under to måneder fik han orkestreret alt det praktiske, der hører sig med.

»I betragtning af vores korte forberedelsestid lykkedes det at få flere indsamlere til at melde sig, ligesom der også dukkede nogle op på selve dagen. Og så var indsamlerne i stort set alle aldersgrupper fra de helt unge til de modne til de lidt mere modne,« siger Henrik Perle Jensen.


En del historien siden 1999
Sogneindsamlingen har været en del af Folkekirkens Nødhjælps moderne historie. Den første indsamling fandt sted i 1999, og siden har der været samlet ind til forskellige formål. I år er altså den 28. gang, hvor midlerne går til lande og områder, der er ramt af krige, klimakatastrofer og undertrykkelse - blandt andet i Gaza, Ukraine og Sydsudan.

»Der er så meget andet, man kan bruge en søndag på, og derfor er jeg taknemmelig og imponeret over, at man så lige valgte at samle ind til mennesker i nød. Det giver hån for morgendagen,« siger Henrik Perle Jensen.

Han tog selv en rute, mens det mobile kontor i krypten blev passet af menighedsrådets næstformand Charlotte Gianna Block Veng og menighedsrådsmedlem Nanna Haslund.

»De to gjorde et stort stykke arbejde op til og på selve dagen, og det vidner om, hvor langt vi kan komme, når vi løfter sammen i flok. Det var en sand fornøjelse at arbejde sammen med mine to rådskolleger på den måde,« siger Henrik Perle Jensen.




Tekst Bo Nygaard Larsen

 

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed