Den 5. maj var det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra de tyske nazister. Dermed sluttede de fem forbandede år, som begyndte med besættelsen den 9. april 1940.

For at holde humøret og moralen oppe var det under besættelsen populært at mødes og synge sammen. Alsang hed fænomenet, og det første alsangsstævne fandt sted den 4. juli i 1940 i Aalborg - og hurtigt spredte arrangementerne sig over det ganske land. På stævnerne var det især populært a synge de klassiske fædrelandssange for på den måde at styrke nationalfølelsen.

I kølvandet på befrielsen blev der skrevet mange nye sange, hvoraf en del er glemt i dag. Men andre bestod og står stadig som et stærkt vidnesbyrd på samtiden. Det gælder ikke mindst En lærked letted, som Mads Nielsen skrev i 1945 på opfordring fra KFUM: En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.

Sangen er om nogen synonym med befrielsen - også selvom den faktisk første gang først blev sunget den 15. juni 1945. Det skete i Sct. Nicolai Kirke i Kolding, Mads Nielsens hjemby. Det var derfor indlysende, at den kom med i den 14. udgave af 
Højskolesangbogen, der udkom i 1951 - den første efter befrielsen. Det var dog ikke med den oprindelige melodi, som Mathias Christensen komponerede i 1945, men med Adolf Riis-Magnussens version fra 1951. 

I den 16. udave af Højskolesangbogen, der blev udsendt i 1974, blev En lærked letted pillet ud, men det medførte så mange protester, at den kom med i den følgende udgave i 1989. Og denne gang med Mathias Christensens melodi - den, som de fleste kender så godt.

En lærke letted er altid en god sang at synge. Eller bare at læse for sig selv.

Tekst Bo Nygaard Larsen