Sort og smukt står det der. Kildevældskirkens nye flygel stråler på sin plads ved indgangen til sideskibet. Det har det gjort siden december sidste år, hvor det fabriksnyt ankom fra Juhl-Sørensens butik i Aarhus. Shigeru Kawai SK-7 hedder det, er bygget af den japanske producent Kawai og er tiltænkt en ikke lille rolle i kirkens samlede musikliv.

»Vi har et aktivt musikliv i kirken med mange koncerter og masser af fællessang. Derfor har det været nødvendigt med et flygel. der kan spille op til vores forskelligartede behov,« siger organist Stefán Arason, der selv har udvalgt instrumentet.

»Det har en varm og syngende klang, som passer godt til kirkens akustik, og diskanten er perlende frisk uden at være skærende og hård,« siger han.

På engelsk hedder et flygel Grand Piano, og Shigeru Kawai SK-7 er da også stort. Det vejer 400 kilo, er 1,57 meter på det bredeste sted og hele 2,29 meter langt - ganske tæt på et klassisk koncertflygel, der typisk har en minimumslængde på 2,40 meter. 

»Instrumentets længde er med til at bestemme, hvor megen klang der kan komme fra det. Et langt flygel har længere strenge og dermed en større klangbund. Det betyder, at det kan spille kirken godt op. Det kan vi især høre i bastonerne, så vi får et kraftigere og mere fyldigt lydbillede,« siger Stefán Arason.

Men intet kommer af intet, og slet ikke lyde. En del forklaringen på Shigeru Kawais fine klang er, at flyglet er håndbygget af de bedste materialer.

Klangbunden er for eksempel lavet af den fineste forædlet gran, der skaber en naturlig balance. Gran er netop kendt for sin enestående evne til at lede og overføre lydenergi.

Det liggende klaver
Groft sagt er et flygel et klaver, der ligger ned. Anslaget på tangenten får en hammer til at slå ind på en streng, der så laver lyden. På et klaver slår hamrene ind på strengene forfra, ligesom de dæmpere, der skal stoppe strengenes vibrationer gør. Men på et flygel rammer hamrene strengene nedefra, mens dæmperne slår ned på strengene oppefra. På den måde bliver tyngdekraften udnyttet til at trække hamrene ned igen, når tangenten slippes. 

På et flygel er tangenternes vippearme længere end på et klaver, og det er med til at give et mere præcist anslag, og pianisten vil kunne gentage toner hurtigere. Også derfor er flyglet bedre egnet til koncertbrug.

»Vi har allerede prøvet flyglet lidt af, men her i begyndelsen af 2025 bliver det virkelig testet af lige fra fællessang til en klassisk koncert. Der er virkelig grund til at ønske hinanden til lykke med det smukke og velklingende instrument,« siger Stefán Arason.

Tekst Bo Nygaard Larsen