I påsken kommer hele følelsesregistret i spil. Fra glæde og og festlig middag skærtorsdag til forræderiet og korsfæstelsen. Og dér, hvor alt håb synes ude, kommer så Jesu opstandelse. Vi ser her nærmere på betydningen af påskens enkelte dage.

Påskens placering
Hvor julen ligger fast, falder påsken i forhold til forårsjævndøgn. Påsken, defineret som påskedag, falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det sker dog altid i perioden 22. marts til 24. april, og i år er påskesøndag den 31. marts. Det lidt indviklede system blev vedtaget ved et stort kirkemøde, som blev afholdt i år 325 i den tyrkiske by Nicæa. 

Palmesøndag 
Sammen med sine disciple kommer Jesus til Jerusalem for at fejre den jødiske påske. Jesus er allerede kendt og elsket af folket, og da han rider ind i byen på et æsel, bliver han modtaget med jubel og store forhåbninger. Nogle lægger deres kapper ud for ham, andre hilser ham med viftende palmegrene. Deraf dagens navn.

Palmesøndag indleder påskeugen, der også bliver kaldt for den stille uge. Vi ved, at Jesu korsfæstelse og død er nært forestående, og derfor kalder tiden på eftertænksomhed og stille fordybelse.

Skærtorsdag
I den jødiske påske, der hedder pesach, fejrer man, at Gud befriede israelitterne fra slaveriet i Egypten. Under højtiden er det ikke tilladt at indtage gæret mad og drikkevarer, og derfor bliver pesach også kaldt for de usyrede brøds fest.

Jesus og hans disciple er skærtorsdag samlet om aftenen, og inden måltidet vasker Jesus fødderne på sine disciple – som et udtryk for den renselse, som skal finde sted i et jødisk hus under pesach. Ren betyder skær, og derfor hedder dagen skærtorsdag.

Under måltidet bryder Jesus brødet, deler det og vinen med disciplene og indstifter dermed nadveren. Det er den nadver, vi bruger i gudstjenesterne året igennem, og ved at give sit kød og blod, vin og brød, ofrer Jesus sig selv for menneskets skyld.

Det er samtidig også den sidste nadver, der bliver holdt sammen med Jesus, for dagen efter, på langfredag, dør han. Han kendte sin skæbne, og han vidste også, at Judas ville forråde ham om natten.

I nyere tid har flere folkekirker afholdt fællesspisning skærtorsdag. Det gælder også i  Kildevældskirken.

Langfredag 
Det er den sorteste dag i kirkeåret. Romerne så Jesus som en trussel mod deres magt, og derfor havde de en interesse i, at han blev elimineret. Da Judas angav ham, blev han ført væk og af Pontius Pilatus dømt til døden ved korsfæstelse – tidens mest pinefulde død.

Han måtte selv bære sit kors op ad den vej, der hedder Via Dolorosa (Smertens Vej), og videre til bakketoppen Golgata, hvor han blev korsfæstet mellem to forbrydere. Dér hang han så, bundet og ydmyget, og med en smertefuld tornekrans på hovedet. Netop tornekronen er siden blevet et vigtigt kristent symbol.

Sorgen er tung og synes uendelig lang, og det har dagen taget navn af. Vi ved, at det er et spørgsmål om tid, og Jesus dør da også denne dag, bliver begravet i en klippehule og tager alt håb med sig. Foran landets kirker er flaget på halv, og der er ingen pynt på alteret, ligesom der heller ikke er nadver ved gudstjenesten denne dag.

Påskedag 
»Lad dem bare slå os ihjel langfredag, vi lurer dem påskemorgen«. Sådan lader forfatteren Kaj Munk biskop Beugel sige i skuespillet Han sidder ved smeltediglen fra 1938. Så kort er der fra det sorteste sorte til den lyseste morgen i hele verden. Der er da også en særlig stemning påskemorgen – her, hvor nogle kvinder vil besøge Jesu grav med blomster.

Men stenen for graven er skubbet til side, og Jesus er der ikke. I stedet møder de engel, der siger til dem: »I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.«

Påskedag fejrer vi Jesu opstandelse, livet og det altid aktuelle håb.

2. påskedag
Det er en af de såkaldte andenhelligdage på lige fod med 2. juledag og 2. pinsedag. Ingen af dem har deres eget indhold, og der er heller ikke noget i Bibelen, der knytter sig til dagene. Populært sagt udtrykker de mere en dagenderpå-stemning, hvor 2. påskedag egentlig bare er en forlængelse af påskedags festligheder.

Indtil den store helligdagsreform i 1770 fejrede vi også 3. påskedag herhjemme. 

Glædelig påske.



Tekst Bo Nygaard Larsen