Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Forårsgudstjeneste med fredstema

MAR
31

Forårsgudstjeneste med fredstema


Dato Torsdag d. 31. marts 2022, Kl. 19:00 til kl. 20:00
Sted Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø
Forårsgudstjeneste med fredstema

Frygten har bidt sig fast. Med Ruslands invasion af Ukraine er hverdagen og verden blevet det mere usikker, og selv danske medier skriver og taler om, hvordan vi skal forholde os, hvis krigen kommer hertil. Det medfører mange tanker, der kan være svære at rumme alene. Derfor vil denne forårsgudstjeneste have fred som tema.

»Vi lever i en usikker tid. Krig i Europa er ikke længere et tænkt eksempel, men et konkret scenarie. Det er på alle måder skrækkeligt, og vi føler alle med krigens mange millioner ofre. Tanken om det ultimative påvirker os alle. De tanker har vi brug for at adressere, og her er kirkerummet ideelt. Det er derfor, at vi har freden som tema ved årets forårsgudstjeneste,« siger sognepræst Rikke Vedel Hansen.

Det er Lisbeth Juhl Jørgensen, kirkens anden præst, enig i.

»Forår er håb. Det er det lille frø, der springer alt og kæmper sig frem mod lyset og folder sig ud som en blomst. Sådan er det også med fred, for fred vil altid trumfe krig, ligesom håbet til alle tider slår håbløsheden. Det vil vi minde hinanden om under gudstjenesten,« siger hun.

Sammen i fællesskab  Gudstjenesten vil bestå af læsninger, bønner, musik og salmer. Undervejs vil der være mulighed for at skrive sin bøn eller tanke og hænge den på kirkens globus.

»Det er vigtigt, at vi kan tale om vores fælles frygt. Men nogle gange rækker det talte ord ikke, og derfor skal der være mulighed for på anden vis at udtrykke sig. De ord kan være til trøst og opmuntring for mange, og på den måde viser vi, at vi alle er samlet i samme menighed,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen.

Rikke Vedel Hansen supplerer:

»Netop fællesskabet er et afgørende element i denne gudstjeneste. Det er ikke flovt at være bange, det hører menneskelivet til. Og i kirkens rum får vi plads til at være det med andre samme båd. Det i sig selv giver tryghed og forvisning,« siger hun.

Musik til sindet    Ved gudstjenesten medvirker også organist Stefán Arason og to af kirkens sangere. Han vil lægge en særlig betydning i musikken.

»Musik og følelser hænger sammen, og den rigtige musik kan både stemme sindet og berolige sjælen. Derfor vil musikken ved denne gudstjeneste være særligt udvalgt, ligesom salmerne vil tale til hjertet og freden,« siger Stefán ArasonTekst Bo Nygaard Larsen Foto Colourbox