Koncert med Janne Mark

Koncert med Janne Mark

Koncert med Janne Mark

Torsdag 24. oktober 2024, kl. 19:00
Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø

Hun er her, dér og stort set alle andre steder. Taler vi moderne dansk kirkemusik, er det svært at komme udenom Janne Mark. Hendes samler blivr sunget i kirker over det ganske land, og hendes albums bliver lyttet intens hjemme i stuerne. Og denne aften kommer hun så til Kildevældskirken.

»Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys,« siger Janne Mark.

Hun oplever til stadighed, hvordan salmer, melodier og musik kan forene mennesker i sangen på tværs af kulturer og livsforhold. 

»Min klare melodiske streg er båret af ønsket om at skabe musik til fælleseje og fællesbrug,« siger hun.

Igennem årene har hun udgivet tre albums. Salmer fra broen, 2013, Pilgrim, 2018, og senest Kontinent, 2020. Med dem har hun manifesteret sig som en af de mest markante og væsentlige salmedigtere og fællessangskomponister i sin tid. I2018 modtog hun Jazznytprisen for Pilgrim, og i 2022 blev hun for Pilgrim tildelt Kirkeminister Mette Madsens Hæderslegat for kirkelige skabende og udøvende kunstnere.

Både i 2018 og 2020 var hun nomimeret ved Danish Music Award Jazz.

Janne Mark har leveret sange og melodier til eksempelvis Højskolesangbogen, Højskolesangbogen for børn, Kirkesangbogen og 100 salmer.

Ved koncerten i Kildevældskirken vil hun fortolke sit materiale solistisk sammen med sin trio, ligesom der også vil være mulighed for nogle fællessange.

Der er gratis adgang. 



Tekst Bo Nygaard Larsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed