|
|
For lidt over 100 år siden var der 380.000 indbyggere i København, 18 kirker og 49 præster. Der var store forskelle imellem de enkelte sogne, så et par sogne nåede op over de 60.000. Det Københavnske Kirkefond blev dannet på privat initiativ og sørgede for, at der blev bygget nye kirker og dermed grundlagt nye sogne. Dette skete ved en slags knopskydning: Først en kirke, så blev der udskilt et sogn fra denne kirke o.s.v. I 1920'erne var Sion sogn blevet det næststørste sogn i København, og derfor begyndte man i 1925 at lægge planer for at bygge Kildevældskirken, og en komité blev nedsat med det formål. Kirkefondet påtog sig at skaffe grunden og købte den af vinhandler Teilmann, der meget gerne så, at der lå en kirke på dette "tiloversblevne" stykke jord; thi på den måde blev kirken genbo til den store flotte stiftelse han havde oprettet og givet navnet "Frederik den VIII's minde". Kildevældskirken er en typisk Kirkefondskirke i den forstand, at den er en "arbejdskirke" med kryptlokaler til det vidt forgrenede menighedsarbejde, som dengang udfoldede sig blandt alle aldersgrupper, og gjorde kirken nærværende i sognet også i hverdagene. Foruden alt det som skete og sker i kirke og krypt, kan det fortælles, at tilblivelsen af "Kildevæld Sogns Plejehjem og Søster Andreas Hjem for Tunghøre", der blev indviet den 13. maj 1975, først og fremmest skyldes den indsamling og det utrættelige arbejde sognepræst ved Kildevældskirken Otto E. Helms udførte igennem adskillige år. Plejehjemmet har da også ved indgangen et bronzerelief forestillende Otto E. Helms. Kirken er tegnet af arkitekt Staffeldt-Matthiesen, og murerarbejdet blev udført af murermester Manniche. Arkitekten ville forene traditionen fra den gamle danske bykirke (klosterkirken) med den danske landsbykirke. Arkitektens valg af materialer såsom røde teglsten, bejdset træ, naturfliser og plankegulv giver sammen med bygningsmæssige fif indtryk af ælde og soliditet. Det lettest erkendbare af disse fif er de to smalle nichevinduer i kryptens forstue. De giver indtryk af, at muren er en hel meter tyk. I virkeligheden er muren af normal tykkelse, men nichen er med vilje bygget skævt, sådan at murtykkelsen ser større ud, end den i virkeligheden er. De anvendte materialers høje kvalitet gør dem forholdsvis økonomiske i vedligeholdelse og næsten uforgængelige. Kirkens tre grundsten blev indmuret i tårnmurens nordvestre hjørne, den 29. januar 1930. Her blev også grundstensdokumentet med følgende tekst henlagt: "Den 27. Januar 1929 i Kong Christian Xdes / syttende Regeringsaar medens Harald Ostenfeldt / var Biskop over Københavns Stift nedlagdes / Grundstenen til Kildevældskirken. Kildevælds Sogn er ifølge kongelig Resolution af 5te / September 1928 udskilt fra Sions og Aldersro Sogne og / oprettet som et selvstændigt Sogn fra den Dag en Kirke / eller midlertidig Kirkebygning er indviet til gudstjenstlig / Brug. Til dens første Sognepræst er udset residerende Kapellan / ved Sions Kirke: Rasmus Møller Huusom. Arbejdet paa at rejse Kildevældskirken blev énstem- / migt vedtaget paa et Møde af samtlige Medlemmer af Sion / Sogns Menighedsraad og Samfundsraad den 3. marts 1925, / hvis Beslutninger blev forelagt Sions Menighed paa et Møde / i Menighedshuset "Bethania" 15. samme Maaned og fik / enstemmig Tilslutning. En Komité blev dannet og Arbejdet / paa at skaffe de til Kirkens Opførelse nødvendige Midler blev strax begyndt. Det københavnske Kirkefond, der skal være Ejer / af Kirken, erhvervede Grunden. Kirkefondets Hjælpeind- / samling i Sorø Amt og i København lovede at støtte / Arbejdet med henholdsvis 100.000 Kr. og 50.000 Kr., medens / Resten, ca. 100.000 Kr. skal udredes af Sions Menighed / og Kildevælds Sogn i frivillige Gaver. Det er Tanken at bygge Kirken saaledes, at Krypten, / som ventes færdig Efteraaret 1929, kan indvies og tages / i Brug som midlertidig Kirke, for derefter, naar selve / Kirken, forventelig i 1931, er taget i Brug, at anvendes / som Menighedslokaler. Kirkens Arkitekt er Poul Staffeldt Mathiesen, / Murerarbejdet er overtaget af Murermester S. Manniche, / Tømrerarbejdet af Tømrermester A. Bartholdy. Arbejdet for Kildevældskirkens Opførelse er optaget / og udført i den faste Overbevisning, at det er Gud selv, / der har villet det og i den Tanke dermed at tjene / Menighedens Herre og søge at vinde Mennesker for Guds Rige. Det er vor Bøn, at Gud gennem de skiftende Tider / altid vil kendes ved den Gerning, der øves i og udfra / denne Kirke, og at der indenfor dens Mure maa samles / en levende Menighed, der ved Guds Ord og Sakramenter / opløftes og styrkes til at vandre i Jesu Fodspor og / leve Livet i hans hellige Efterfølgelse, hver enkelt / til evig Glæde, andre til Opmuntring og Vækkelse og / Gud selv til Ære". Dokumentet er underskrevet af "Komiteen for Opførelsen af Kildevælds-kirken i Januar 1929", deriblandt komiteens formand, "Res. Kapellan v. Sions Kirke", Rasmus Møller Huusom og Martin Nielsen, "Bygnings-konduktør", medlem af forretningsudvalget og tilsynsførende ved kirkens opførelse. Kirken blev indviet den 2. oktober 1932. De to klokker blev taget i brug ved kirkens 25 års jubilæum i 1957. De er afstemt efter nabokirkernes klokker, og pengene til deres anskaffelse var resultatet af en indsamling, der løb over hele 10 år. På den store klokke er indpræget den første og de sidste fire verslinier af N.F.S. Grundtvigs salme om kirken: "Kirken den er et gammelt Hus, klokker end kime og kalde, kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile", nr. 323 i Den danske salmebog. På den lille klokke er indpræget syvende vers af samme digters salme om kirkens fornyelse: "Synger da med i højen sky: Ordet stod op af døde, lyder i Åndens kraft på ny, tænder, så tunger gløde!", nr. 349 i Den danske Salmebog.
Alterbilledet er udført (1930) af arkitektens far, professor Oscar Matthiesen. Sujettet er " Kristus og den samaritanske kvinde" (Joh.ev. IV, 1-42). Det er skænket af fru Egmont-Petersen. Oscar Adam Otto William Matthiesen (1861 - 1957) var uddannet på Kunstakademiet 1878-1884 og studerede, arbejdede og udstillede mange steder i verden. Blandt hans kendteste værker er "Karreheste ved Seinen" (1890), "Den grundlov-givende rigsdag 5.6.1915" (fresko 1917-23 i Rigsdagens fællessal Christiansborg - en flot sammenkomposition af ca. 225 enkeltportrætter, der alle var udført efter levende model - O.M. var en meget efterspurgt portrætmaler), "Den nordiske stjernehimmel" (tempera, 1927, Frimurerlogen, Blegdamsvej, Kbh.), "Svenske dragon-officerer rider i bad (1906 Ystads Konstmus.). Foruden alterbilledet i Kildevældskirken, har O.M. malet adskillige billeder og fresker til danske kirker, den kendteste er nok "Kristus i Getsemane" (fresko, 1929, i Getsemane kirke Kbh.). O.M. boede mange år i det nuværende "Løven og Bastionen" ved "Møllen" på Christianshavn. "Møllen" ejes nu af Nationalmuseet, og ved en omvisning i Møllen kan man se et stort maleri af Oscar Mathiessen, "Afrodite", der stiger op af havet. Det er til minde om en afdød søster, Krèstine Bertelsen, at den velhavende hr. Berthelsen forærede kirken en prædikestol på betingelse af, at den blev udført i svensk træ hos en bestemt snedkermester i Holbæk. Der ligger en meget rørende historie om en ung lidt tilbagestående stille pige bag gaven. En god og formuende beskytterinde fandt pigen grædende i en grøft som 4-5-årig og fik barnet fjernet fra hjemmet, da Krèstine og hendes to ældre brødre havde fået en alt for streng stedmor. Krèstine tilbragte mange ferier med sin beskytterinde på "Lerchenborg" hos grev Lerche. Hans datter, komtesse Lerche malede hendes billede, som nu hænger i Kildevældskirkens præsteværelse. Krèstine var særdeles flink til "fine Broderier, syede Kejserinde Dagmars Udstyr, Navn og Krone paa Alt og andre Ting".
Prædikestolens træskærerarbejder viser tre scener fra Apostlenes gerninger. 1) Peter og Johannes lægger hænderne på kristne i Samaria (VIII,14-17). 2) I Efesos har nogle af de, der er kommet til troen, tidligere øvet trolddom; de kommer med deres kostbare trolddomsbøger og brænder dem (XIX, 13-19). 3) Peter fængsles af kong Herodes Agrippa og bevogtes af soldater i fængslet, men udfries alligevel af fængslet ved en engels mellemkomst (XII,1-11).
Ved siden af
prædikestolen hænger J.A. Jerichaus krucifix. Det
er en gave fra fru H.M. Petersen, Dronning Louises medarbejder i
Røde Kors. Hun boede på sine ældre dage i
Teilmanns stiftelse, og hun skænkede også kirkens
alterkar (de kar som siden blev stjålet). Jens Adolf Jerichau
(1816-1883) var først uddannet som maler på
Kunstakademiet, men begyndte i 1836 at modellere hos H.E. Freund;
arb. i Thorvaldsens atelier i Rom i 1838 Den org. model til "Kristus på korset" er udført i 1853 og findes på Glyptoteket i marmor (1854), i bronze findes den foruden i Kildevældskirken i mange landsbykirker og ses desuden foran Jesuskirken og i Skt. Pauls kirke.
J.A.J. har en
meget stor produktion bag sig og var en særdeles kendt
kunstner, og adskillige af hans værker findes på Glyptoteket.
Kirkeskibet bærer navnet "Maria" og er skænket kirken i forbindelse med indvielsen. Arkitekt Ib Thaarup har undersøgt skibet og fundet, at der på den midterste af de tre dæksluger står: "Bygget af Hans Olsen", formentlig i 1927. I skibets forstavn ligger i en lille kuvert et kort med påskriften: "2 Okt. 1932. Indvielsesdagen for Kildevældskirkens fuldførelse" samt teksten: "Du skønne Sejler, sejl ud - og fuldfør det som var tænkt i dette Øieblik". Kortet er signeret "ESVP" og på bagsiden står: "Gud alene Æren" og "Mennesker til Frelse og Velsignelse". En stor del af de genstande, der pryder kirken, er gaver fra privatpersoner. Dette gælder også mindst een af kirkens store loftsmessinglysestager. Af gaver givet af private i de allerseneste år bør nævnes de lysestager og blomsterholdere ved kirkebænkegavlene, der blev skænket til kirkens 60 års jubilæum.
Altertæppet, stoffet på altret og fire messehagler er vævet af Kirsten Kamedula. Desuden ejer kirken en lilla messehagel, syet, tegnet og foræret til kirken af fru Inga Neble og fru Inge Rud Nielsen i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum. Hertil kommer yderligere to messehagler (en stålblå og en stærkt rød). Endvidere har menighedsrådet for nyligt indkøbt en grøn stola.
Den 27. december 1981 var der indbrud i kirken. Tyven (eller tyvene) skaffede sig om natten adgang til kirken ved at bryde døren op til kontorfløjen. Flere aflåste mellemdøre blev åbnet med brækjern, skriveborde og skabe beskadigede og bokse forsøgt lukket op. Det lykkedes desværre tyvene at åbne den boks, der rummede kirkens hellige kar. Alt sølvtøj, der bruges ved altergang, og den gamle tindåbskande blev fjernet.
Selv om døren til kirkerummet også blev brudt op, blev der ikke fjernet noget fra kirkerummet, og der skete ikke hærværk mod inventaret. Kirkens hellige kar var forsikrede, og for forsikringssummen købte menighedsrådet nye hellige kar til brug ved altergangen.
Den nye kalk,
oblatæske og disk er tegnet og udført af sølvsmed
Claus Bjerring Andersen; vinkanden er tegnet og udført af
sølvsmed T. Linder Madsen.
Nogen tid senere skete igen et indbrud, denne gang var det krypten det gik ud over; men det, som blev stjålet, var ikke ret meget værd. Men i 1986 gik det for alvor galt. Da brød man igen ind i kirken - og da gerningsmændene denne gang absolut intet fandt af værdi - fandt de i stedet fornøjelse i at øve hærværk på kirkens orgel. Det viste sig, at det både økonomisk og kunstnerisk ville være bedre at ombygge det og på den måde få et nyt større og bedre orgel.
Det er opbygget således, at der på pulpituret er gjort plads til 40 sangere, og det meste af det tidligere orgels brystværk er bevaret og monteret som et separat "kor-ledsageværk" forsynet med en svelle, der muliggør gradvis regulering af lydstyrken, så den rigtige balance mellem sang og akkompagnement kan opnås.
Det nye orgel blev bygget af orgelbygger Carsten Lund, og Kirsten Kamedula sørgede for at det blev malet og belagt med guld, således at det harmonerer med kirkens alterparti. Det nye orgel blev indviet søndag den 6. juni 1993 ved en festgudstjeneste. Nogle orgelpiber og træskæringer fra det gamle orgel hænger på væggene i kirkeskibet.
Kirken har også erhvervet en lysskulptur, der består af tre store kantsten. Den er tegnet af Ove Carlsen og udført af Geert Daae Funder, der er uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi. Som kirkens tre grundsten minder de tre kantsten, som meget andet i Kildevældskirken, om den treenige Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Lysskulpturen skal kalde til eftertanke og bøn.
Kildevældskirken var og er stadig en typisk kirkefondskirke. Den udfolder sine mange og forskellige aktiviteter blandt alle aldersgrupper og gør derved kirken synlig i sognet - også til hverdag. Som kirkefondskirke er den en "arbejdskirke" med kryptlokaler til det vidt forgrenede menigheds-arbejde. De mange arrangementer i krypten, der har sin egen indgang, er særdeles velbesøgte. Der spilles banko, holdes foredrag, danses line-dance, øves korsang og afholdes møder af forskellig slags. Med til Kildevældskirkens historie hører også oprettelsen af "Kildevæld Sogns Plejehjem og Søster Andreas Hjem for Tunghøre". Plejehjemmet blev indviet 13. maj 1975. Oprettelsen skyldtes først og fremmest en stor indsamling og det utrættelige arbejde sognepræst ved Kildevældskirken Otto E. Helms udførte gennem mange år. I dag pryder et bronzerelief med hans portræt plejehjemmets indgang.
Ovenstående historik om Kildevældskirken er udarbejdet af Una Jart og revideret af sognepræst Søren Bruun, kordegn Lis Hastrup Bendsen og kirketjener Jimmy Axen i oktober 2007.
Fra arkivet:
Kildevældskirken
set fra øst mellem gaderne Frijsenborg Allé (senere
Bryggervangen), til venstre, og Vognmandsmarken, til højre.
|
